Oplevelsen

Vi er tilstede begge to under hele make-up og foto-sessionen, som vi betragter som en proces. Dels fordi det giver plads og tid til at etablere tillid imellem alle og et trygt udgangspunkt for samarbejde. Men i særdeleshed også fordi fotopotentialer træder frem i forlængelse af den forandring, der sker med kunden igennem stylingen. Billedernes anvendelse afstikker nogle retningslinier, men ideen til det endelige produkt kan ændre sig undervejs igennem stylingen, dialogen og mødet med dig. Derfor....kom som du er!

Vores udfordring

Hverdagens mennesker interesserer os, deres væsen såvel som deres ansigt. Som personer er vi interesseret i, hvad der rører sig i samfundet, og vi holder os godt opdaterede og lader os inspirere. Vores erfaring er, at det giver et godt resultat, og gør det muligt at tune sig ind på meget forskellige mennesker og lave en kobling til tidens tendenser. Det gør at vores produkt bliver vedkommende og at der fortælles en historie rundt om person/-erne, der portrætteres.